onsdag den 17. april 2019

2 dage med fiskeri....

kun adskilt af 7 timers arbejde. Der var længe set frem til premieredagen den 16. april. Også jeg selv havde ventet med spænding på dagen. Ville fiskeriet forsætte, hvor det slap, eller spillede vejret os et puds.

Mølby-Eg ved hollænderen
Det sidste viste sig at være tilfældet. Lav vandstand, da det er længe siden, det har regnet markant. Kold østenvind havde nok også negativ indvirkning. Jeg startede dagen på zone 3 ved Kummefryseren. Her var lidt kedeligt, så da jeg indhentede GSF's juniorafdeling, vendte jeg om og tog videre til zone 4. Først gik jeg nedstrøms Ålling Bro, hvor jeg efter et kvarters tid havde et hug. I næste kast kom fisken igen, og den sad på krogen i nogle sekunder, dog længe nok til at blive identificeret som en regnbue lige omkring 40 cm.
Så var der telefon fra Jørgen Tholstrup, som havde fanget en god laks længere nede på stykket, 89 cm og 7 kg.

Søren på zone 4
Efter at have kigget på det nye stykke fiskevand opstrøms Ålling Bro var det tid til frokosten i klubhuset. Jørgens fisk blev vist frem og diverse historier blev delt, inden jeg kørte til Gylletanken, hvor jeg brugte en times tid uden at se noget til fisk. På vej videre fik jeg lige en snak med Ager brødrene fra Varde. De havde heller ikke haft heldet med sig. Når de ikke fanger noget, så behøver vi andre ikke skamme os :)

Den 17. efter arbejde gik turen til Utoft med den lille stang. Her var der til gengæld fisk at se, men de fleste lignede 1 års ørreder. En enkelt var dog stor nok til at gabe over fluen. En fin bækørred måtte en tur ind til land for at få pillet fluen ud.

Spejder efter fisk
Solen skinnede og det var varmt, så godt med lidt vand og pauser ind i mellem. Det var lige før, jeg ikke gad rejse mig igen.
Et par gode dage, hvor der bare lige manglede en god fisk, men sæsonen er stadig ung, så det skal nok komme.

En af dagens fluer

Ingen kommentarer: