torsdag den 13. september 2018

To piletræer, en gyvel og .... et styk majskolbe

Det blev udbyttet af mit første forsøg med en 1,5 hånds switch stang. Sådan overordnet set, så gik det ikke skide godt. Ved nærmere eftertanke skulle jeg nok have valgt en bredere å-strækning end den øvre del af zone 4. Her på denne del af åen , der løber gennem Billund Kommune, er der heller ikke slået grøde, så en synkende line fremmer heller ikke succesraten.

Grindsted Å ved Jernbroen
Så vidt jeg husker, så har jeg ikke fisket med en synkende line siden en gang først i 80'erne. Her er der godt nok sket en udvikling siden dengang. Nu har jeg allerede glemt klassifikationen på den line, jeg har valgt at starte med, men den er ikke i den supertunge ende. Men åbunden virkede nærmest som en magnet på linen og straks var den under de svajende grødeklatter osv. Al begyndelse er jo svær, så jeg forsøgte en times tid, men det kom aldrig til at fungere helt godt. Da der endeligt kom en lille smule gang i det, så var jeg ikke opmærksom på landskabet bag mig og så var det majskolben huggede rent på fluen.

De her kan være heldige med at være på modsatte side af åen, ellers....
Så skiftede jeg taktik og fandt 5'eren med flydelinen frem og fiskede ind til mørket faldt på. Det var jo en ren fornøjelse. Jeg må prøve længere nede af åen en anden dag. Et sted, hvor åen er større, hvor switchstangens potentiale kan udnyttes, for kaste, det kan den. Uden brug af megen kraft, så kunne jeg kaste den store flue helt ind i Varde Kommune. Zone 2 måske?

Jeg skal nok lige nævne, jeg så ingen fisk i dag, men vejret var fantastisk. Et par hollændere, jeg forsøgte at tale med havde fisket hele dagen og havde en skøn tid her i Danmark. Jeg mødte dem også i Søndags og de havde købt dagkort til yderligere 2 dage.

søndag den 9. september 2018

En god beslutning....

Efter at have brugt dagen på medefiskekonkurrence i Grindsted Engsø, så besluttede jeg mig for at afslutte dagen med en tur til åen. Måske man skulle være så heldig at fange årets laks. Jeg parkerede ved Gylletanken op gik helt opstrøms på stykket.

Grindsted Å zone 4, opstrøms Gylletanken
Efter den seneste regn var der rigtigt meget vand og strøm i åen, men det besværliggjorde på ingen måde fiskeriet. Efter et kvarter 20 minutter, kom en god fisk efter fluen lige som jeg trak den op for at gøre et nyt kast. Inden det nye kast var lagt ud, nåede jeg at tænke om fisken gik efter fluen eller om den først reagerede, da jeg trak op for det nye kast. Nå, men det nye kast var lagt ud og fluen stribede ind mod min egen bred. Så kom fisken igen og tog fluen i et rul. Det vat bare at stramme linen op, så var der fast fisk. Fisken gik straks dybt og jeg tænkte, det måske var en laks. Jeg kunne dog se, det var en havørred, da jeg fik den presset til overfladen. Så den skulle bare ind og afkroges så hurtigt som muligt. En flot fisk i god kondition.

Flot havørred ca. 60 cm
Jeg fiskede videre en halv times uden at se eller mærke mere til fisk. En god afslutning på en lang dag.

Dagens flue, alt i plast undtagen krogen.

tirsdag den 14. august 2018

Stor dosis = stor virkning?????

Det var først på vej til åen, jeg besluttede mig for Skråvejen. Kun havde jeg bestemt på forhånd, at det skulle være på zone 4 af Grindsted Å. Hurtigt var jeg klar og nede ved åen, hvor der nu er godt med vand, fyldt med svajende totter af vandplanter og det klare vand skifter mellem hurtige partier over lavt vand og rolige dybe områder.
5 kast, så så jeg den kom og tog fluen med i et kraftigt hug. Den gik dybt med det samme og trak nedstrøms, mens linen langsomt forsvandt fra spolen. Den var stor den her, nærmest en overdosis. Pludseligt gav den sig til at rulle i overfladen, men jeg fik den hurtigt beroliget. Derefter kom den langsomt tilbage og efter lidt svømmen frem og tilbage, så fik jeg den ind mod bredden. Jeg fik den trukket op på en mega grødeklat og kunne se det var en havørred. Jeg turde ikke trække i snøren for at få den helt ind, så jeg måtte ud i vandet efter den. Hvis jeg havde været en kvinde, så havde jeg fået den der våd, du ved nok. Jeg var nødt til at trække den op på land for at få krogen ud, men det gik ret hurtigt. Hjemme igen kunne jeg måle fisken til 80cm ud fra pejlemærket på stangen.

Strækningen hvor dramaet foregik.
Efter at have siddet lidt, mens pulsen fandt et roligere leje, gik jeg videre ned langs åen. Efter en times tid var der bud efter fluen igen. En fisk vendte under fluen uden der skete mere, nyt og fisken kom igen. Denne gang kunne jeg mærke, den havde fat i fluen, men det var også alt. Nå, nu var den nok skræmt væk, tænkte jeg. Men et tredje kast og fisken viste sig nok engang. Nådada, fjerde kast og der var fast fisk ..... i 2 sekunder. Så var det også slut. Denne her var ikke så stor som den første, men en god fisk var det.

Dagens flimmerflue.
Ja, allerede på vejen hjem, begyndte jeg at tænke på, hvor og hvornår, næste fisketur skal foregå. Så stor fisk var heller ikke kuren mod fiskefeber. Ved nærmere eftertanke, så findes der nok ikke rigtigt nogen kur mod fiskefeber, og det er vel egentligt godt nok.

mandag den 13. august 2018

Normalt dansk sommervejr = fiskefeber

Efter vejromslaget her i weekenden, så blev jeg ramt af fiskefeber. Waders, stang og flueæske var hurtigt inde i bilen og så afsted til åen. Jeg valgte Utoft, for at se om regnvejret og højere vandstand havde fået nogle store fisk til at trække helt her op.
I løbet af en halv time, havde jeg de første 20 små fisk efter fluen, og så holdte jeg med at tælle. Heldigvis kunne de ikke få den store krog ind i munden eller også ramte de i deres iver helt ved siden af fluen og røg ovenud af vandet i stedet.
Et af de gode huller ved Utoft.
På et tidspunkt nærmede jeg mig hullet ved træet på billedet ovenover, og kunne se en pæn fisk stå og ringe regelmæssigt. Så prøvede jeg at lade den store flue drive frit over standpladsen, og uden tøven tog fisken fluen. Det var så lige en bækørred på 30 cm.
Mørket begyndte efterhånden at falde på, men de smås interesse for fluen faldt ikke. Rundt i det sidste sving kunne jeg få fluen helt ind under bevoksningen fra modsatte bred. Jeg trak lidt i fluen, så den stribede i overfladen og ud fra grøden kom en pæn fisk og tog fluen i et vildt hug. Denne gang var det en bækørred på 35cm, der troede den var en havørred :)

Skumtørflue er lig ørredguf.
Men nej, jeg så ingen store fisk. Og nej, fiskefeberen er ikke slået ned.

tirsdag den 17. april 2018

Årets første fisk

På premieredagen var jeg et smut forbi på 2'eren for at kigge lidt og snuse til stemningen. Her var alt for mange ude at fiske efter min smag, men alle så ud til at hygge sig og det blev da også til lidt snak hist og her.
I dag kørte jeg ned til broen ved Utoft for selv at få luftet fluelinen og få vinterrusten banket væk. Jeg bandt en sparsomt dresset, lidt fortynget nymfe på. Den skulle ikke være alt for tung, da vandstanden er meget lav. Jeg gik op gennem skoven, mens jeg nød det gode vejr i den fine forårseftermiddag.
Mens jeg kantede mig vej gennem nogle buske, så var der da vist en fisk, der viste sig. Jeg besluttede, at give svinget/hullet en chance. Allerede i andet kast, så var hug. Det store altædende birketræ havde kastet sig over fluen i bagkastet. Den kamp vandt birketræet. Nå, lidt rusten var jeg alligevel. Mens jeg baksede med linen, så var fisken der igen, denne gang var der ingen tvivl. Jeg kunne ikke se noget på vandet, så det måtte være noget småt noget, den gik efter, så jeg valgte en lille str. 16 af ubestemmelig oprindelse.
Jeg prøvede et par kast nedstrøms, uden der skete noget, stadig med fare for at birketræet igen gik til angreb. Så jeg sneg mig uden om standpladsen for at prøve opstrøms. Fluen landede midt i strømmen og gled ned over hullet. Stille og roligt kom fisken og tog fluen. Wouv, den var stor. En stalling på 45 cm lod sig lokke af en bitte lille fnullerflue - fantastisk. Efter en kort fight, måtte den lige en tur op på det våde græs for at blive frigjort fra fluen. Hvilken start på den nye sæson, for at overgå en sådan fisk på tørflue, så skal laksen godt nok være stor.

Fantastisk stalling
Jeg satte en nymfe på igen, da der ikke var andre fisk, der var overfladeaktive. På vejen ned til bilen havde jeg kontakt til 15-20 småfisk, som jeg heldigvis kunne få listet af krogen igen uden de skulle på land. Dvs. 2 måtte en tur ind til kanten. En lille ørred på 8-10cm og en finneklippet laks på en 12-15stykker.

Dagens minitørflue, efter fangsten ser den nu noget våd ud
I indersiden af et af svingene, hvor man ved normal vandstand ikke kan gå tørskoet lå resterne af en af de store fra efterårets opgang. Man må håbe, den har gjort sit til at bestanden lever videre, men den gad jeg godt have haft på krogen i sidste sæson.

Halestykket af en ?? laks eller havørred?? fra sidste år
Nå, men nu er vi igang igen - og hvilken start.

onsdag den 20. september 2017

Flex på 5'eren...

Hjem fra arbejde, lige ind for at hente stangen og støvlerne og så ellers afsted til åen. Jeg var fremme ved Skråvejen lidt over 5, så jeg havde et par timer, inden mørket gør det for sent at fiske for en mand i min alder. Jeg gik til starten af stykket og bandt den næsten obligatoriske Sort juletræ på snøren. Selvom der er godt med vand i åen, er det ikke besværligt af fiske ved Skråvejen, så det gik derned af i en halv times tid og så var der bud efter fluen. En bækørred tog fluen hidsigt og dansede lystigt på kryds og tværs af åen et par gange. Ca. 30 cm og tromletyk, så der må være godt med føde i den svulmende å.

Den efterhånden godt slidte favoritflue.
Jeg fiskede det næste gode stræk med stor intensitet, idet jeg forestillede mig, der stod en fisk bag hver en svajende grødebusk. Men der skete ingenting, lige ind til åen drejer skarpt til venstre i Sandsvinget. Fluen svingede ind mod bredden og jeg lod den hænge lige ud for strømlæet og trak den op og ned i strømmen et par gange. Ud kom fisken og tog fluen i et stort rul. Efter lidt trækken frem og tilbage gennem et par grødebuske i et par minutter, kunne jeg få fisken ind til bredden, så jeg kunne få fat i krogen med tangen. Fisken lå på siden et par sekunder, så jeg kunne nå at beundre den 55 cm lange havørred, inden den svømmede bort i dybet igen.

Nedstrøms Sandsvinget.
Herefter fiskede jeg en lille times tid, uden jeg så mere til fisk. Da jeg kom til P-pladsen sad en fra foreningen og ventede på mig. Så var det tid til at vende verdenssituationen over et par øl, så det blev alligevel helt mørkt, inden jeg kunne pakke grejet sammen efter en super fisketur.