Den fede dame har sunget....

og fiskesæson 2018 ved åen er nu helt slut. Jeg havde håbet på en anden overskrift, noget i retning af, 'En på falderebet'. Det var godt nok tæt på, men sådan skulle det ikke være.

Brunhilde har sunget færdig og er redet ind i ilden.

Jeg stod op i morges ved sædvanlig tid, fik noget morgenmad, mens jeg loggede på arbejdsserveren hjemmefra, arbejdede frem til ved 11-tiden, sendte nogle mails og tog så ud til åen.

Jeg fiskede fra Utoft Dambrug ned til P-pladsen uden der skete det helt store. Et par småfisk forsøgte sig, men kunne nok ikke gabe over krogen. Nå jo, der var lige enkelt bækørred på 25 cm som overfaldt fluen med brask og bram. Ved P-pladsen fik jeg lige en lille snak med en gut fra Grindsted, som også lige skulle have den sidste dag med. Han ville også forsøge sig opstrøms broen, så jeg kunne jo forsætte nedstrøms.

Helt ovre til højre ud for birken, Stor fisk.

Halvvejs nede af stykket fiskede jeg helt ind til modsatte bred, så tæt at fluen lige hang i græsset. Et lille vip med stangspidsen fik fluen ud i vandet, hvor jeg satte fart på den, og da den stribede ud mod midten af åen kom fisken farende op fra dybet. Fisken drejede rundt lige under fluen uden at tage den. Den var åbenbart blevet godt gal i skralden, for den turede rundt i det dybe vand nogle sekunder, mens den lavede bølger både til højre og venstre i åen. Til sidst så det ud som om den fortrak op mod strømmen. Jeg ventede lige nogle minutter, mens vandet og hjertet stilnede af, inden jeg fiskede videre. Herefter kun lidt småfisk, der slog ud efter fluen.

Dagens flue. Skum og gummiben. Flashen er så jeg selv kan se den.

De kommende måneder må stå i fluebinderiets tegn. Jeg tror, halvdelen af mine havørredfluer er lavet på denne krog, der har større kroggab end de anbefalede 10mm.

Nu må jeg så se om der er kommet svar på de mails, jeg sendte tidligere i dag. Hurra for moderne teknik, der gjorde dagens fisketur mulig.

Dobbeltpokkers...

I går eftermiddags var jeg en tur i Karup. Jeg fiskede opstrøms Karup By på det stykke, vi i sin tid kaldte Karup Lilleå. HI-lf kalder det vist noget andet i dag. Jeg så flere mindre fisk, sandsynligvis bækørreder, men efter en times fiskeri vendte en god fisk efter fluen. Jeg gjorde et par blindkast og landede fluen samme sted som før. Der var hug i samme nu, som fluen landede. I en 4-5 sekunder troede jeg den var hjemme, men så slap fluen og væk var fisken. Pokkers.

Karup Lilleå med standplads.

Jeg fiskede stykket færdigt og vendte næsen hjemefter, en oplevelse rigere.

Flimmerflue.

I dag gjorde jeg holdt ved Utoft, Grindsted Å for at fiske mens mørket faldt på. I dag valgte jeg en mindre flue, en str. 8 juletræ med grønt hoved, der tidligere har lokket et par gode bækørreder til hug. Flere gange blev den lille flue overfaldet af små bækørreder, som heldigvis slap krogen igen, lige så snart jeg gav løs line. Mens solen kastede de sidste stråler hen over landskabet kom havørreden væltende ud fra dens standsplads inde under brinken. Den tog fluen og efter vendingen strammede jeg op. Herefter fulgte en 3-4 drøje træk i linen, som kun en stor fisk kan lave, og langsomt kom fisken op mod mig. Der gik en 5-10-15 sekunder, jeg ved det faktisk ikke, det er jo som står tiden stille i denne situation. Da fisken var omtrent ud for mig kom fluen flyvende op ad vandet.... uden fisk. Pokkers pokkers. Jeg kunne se på de store bølger i vandet at fisken forsatte opstrøms, men jeg fik aldrig selve fisken at se. Nå, men vi fanger den nok, når vi elektrofisker her i november. Så kan den blive genudsat opstrøms dambruget og bidrage til de næste års oplevelser.

Jeg fiskede videre ned til broen ved Utoft. Selvom det nu var næsten helt mørkt, så havde jeg ikke fået nok, så jeg fiskede videre nedstrøms broen. Kort tid efter, inden for for få meter, fangede jeg først en stalling på 38cm og så nok en stalling, denne gang 32cm. Begge på den lille havørredflue fisket stribende i overfladen.

En god aften ved åen, selvom jeg gerne ville have set havørreden. Bare ærgerligt den står på møde i Skjern i morgen, ville hellere have fisket. Jeg kan vel nå et par ture endnu, inden fredningen sætter ind.

Hjertebanken ved kummefryseren

Jeg kunne lige nå 1,5 times fiskeri ved kummefryseren, inden Nat med Rimfakse for vognen drog hen over himmelhvælvingen. Efter blot 5 minutter ved åen var der bevægelse i vandet mellem bredden og grødebræmmen langs med denne. En stor fisk kom trækkende op mod strømmen. Da den var ud for mig blev den åbenbart skræmt, for den fortrak mod modsatte bred.

Kummefryseren ved Ansager Å

Jeg forsatte ned langs åen, og efter en times tid var der bud efter fluen. Jeg havde kastet ned i det lave vand bag en grødeklat. Da fluen svingede ud mod midten af åen og tog fluen i en vending. Yes, så var der fast fisk.... i en 4 - 5 sekunder, så slap fluen taget i fisken igen. Jeg ved ikke hvilken fisk, jeg havde på krogen, men omstændighederne tyder på en havørred.

Nederst til højre bag grøden stod fisken

Da jeg ikke længere kunne mærke hjertet oppe i halsen, så forsatte jeg fiskeriet. Bare 100 m nedstrøms ovenstående, så var der igen bevægelse ved fluen. Jeg affiskede området på flere måder, men der skete ikke mere. Så valgte jeg at stoppe, for jeg skulle jo også kunne se at komme tilbage til bilen.

Nu må vi så vente på at Skinfakse får trukket Dag hen over himmelhvælvingen, inden vi kan komme på fisketur igen.

Dagens flue

Det store flueædende birketræ...

En hurtig indskydelse på vej hjem fra arbejde. Jeg kunne da lige nå en fisketur ved Utoft, det kunne da være, et par store fisk havde lusket sig herop. Mens jeg riggede til, sneg en stor mørk sky sig op i horisonten fra nordvest. Det så ud til at blive regnvejr i den nærmeste fremtid. Nå, men nu var jeg jo parat, så fiskes, det skulle der, regnvejr eller ej.
Da jeg var nået op til udløbet fra dambruget, hvor jeg ville starte begyndte det at dryppe og inden jeg var nået ret langt ned ad åen, så regnede det kraftigt. På trods af regnen og den stride blæst op langs åen, så gik det egentlig meget godt, selvom der er mange træer på dette stykke.
Pludselig kom en en bækørred op fra dybet og overfaldt den store flue. Man skulle tro, den troede, den var en havørred, for den trak godt i snøren, men jeg fik den dog hurtigt ind til bredden og afkroget.
Lidt efter var der store dønninger fra  en fisk jeg fik skræmt op fra et stort hul lige under et af træerne. Måske dette var en havørred, men det fandt jeg aldrig ud af.
Halvvejs nede af stykket kom den næste regnbyge, og så slog det store flueædende træ til. Lige netop dette træ har jeg tidligere haft på krogen, og træet har altid vundet. Mens jeg stod og baksede med krog og snøre, fik jeg øje på en fin fisk, der stod og tog døgnfluer. Nu jeg havde fat i saksen, så bandt jeg en tynd forfangsspids på samt en lille tørflue. Der skulle blot et enkelt kast til, så tog fisken fluen. Pga. den kraftige regn havde jeg ikke styr på, hvor fluen befandt sig, men da fisken viste sig, strammede jeg op. Det var så min flue, den var interesseret i, for der var fast fisk med det samme. En flot bækørred, ca. 35 cm, i fantastisk kondition havde taget fluen.

Tilbage ved p-pladsen efter regnbyger og fisketur

Så gik jeg tilbage til det tykke forfang og den store flue, for at fiske det sidste stykke ned mod bilen. Kun mindre fisk viste interesse for fluen. Mens jeg gik her, sendte jeg en tak til birketræet, for hvis det ikke havde ædt min flue, så havde jeg nok ikke skiftet taktik, og jeg havde så ikke fået oplevelsen med den fine bækørred.