Spot the river...

Grindsted Å, Mølby-Eg ved kyllingefarmen. Men hvor?

Først tager man landevejen ud på den anden side af Grindsted, så tager man en mindre asfaltvej, derpå en grusvej og drejer til venstre ned ad nogle hjulspor, som ender som to parallelle dyreveksler. Efter at have parkeret skal man ned gennem engens meterhøje græs, over en smal betonbro for at slutte turen af med 100 meter forhindringsløb gennem granskoven. Men så kommer man også til stykket ved Kyllingefarmen, hvor åen viser sig fra sin smukkeste side. Her er hverken meget sump eller meget bevoksning, så der kan fiskes uden alt for megen besvær. Og selv på en stille aften, som den i dag, hørte jeg kun naturens lyde omkring mig. F.eks. isfuglens skrig, når den kommer farende op og ned ad åen eller hestenes gungren, når de skulle ned i den anden ende af marken.

Jamen her er åen så.

Jeg fangede ret hurtigt en hidsig bækørred på 35 cm, men så skete der ikke noget i et stykke tid. Efter en pause, hvor jeg lige skulle have noget tøj af for at blive kølet ned, så troede jeg den var der. Jeg så bølgen fra en fisk, der kom farende ud mod fluen. Jeg slækkede kortvarigt på trækket i fluen for derefter at stramme op. Fast fisk, som øjeblikkeligt gik dybt. Jeg lagde ekstra pres på for at holde fisken ude fra nogle grødebuske. Det lykkedes, og fisken blev ved bunden i et stykke tid, hvorefter den ville ind under grøden ved nærmeste bred. Så trak jeg alt det jeg kunne og pludselig kom fisken op af vandet i et meterhøjt spring. Så kunne jeg se, det var en regnbueørred, jeg havde fat i. Underlig opførsel af en regnbue, nu troede jeg jo lige, jeg havde fat i en havørred. Nå, men så var der da noget til stegepanden.

Dagens flue, geddeflimmer på en str. 4 kystkrog. OK til et par ørreder.

Efter et par gode timer ved åen begyndte dampen fra mosekonens bryg at fortættes over åen og mørket faldt på. Nu kunne man da se, hvor åen var. Helt fint for at finde vej tilbage til bilen i skumringen.

Mosekonebryg.