tirsdag den 26. juli 2011

Sommerfiskeri

Vandet er steget i åen på det sidste, så jeg havde en lille smule optimisme med i fisketasken på dagens fisketur. Jeg startede ved Tiphedevej, hvor jeg hurtigt fangede en mindre regnbueørred. Efter 1½ times fiskeri var der ikke sket mere, så jeg besluttede mig for at køre videre sydvest på, nærmere bestemt til Gl. Varde Å.

Pladsen under træet har tidligere givet fisk.

Her skete der slet ingen ting, så jeg sad mest og 'holdt' øje med en kæmpe gydebanke. Hvis der var trækkende fisk, burde man kunne få øje på dem i det lave vand. Videre til sammenløbet, hvor Grindsted og Ansager Å'er bliver til Gl. Varde Å.
Stadig ikke skyggen af store fisk. Jeg fik pludselig øjnene op for, at området rummer mange gode motiver for en dag med kameraet. Efter at have leget kanonfotograf et stykke tid, var det tid at vende næsen hjemefter.

Med Gammel Varde Å i baggrunden
Godt jeg havde kameraet med i tasken, nu hvor optimismen ikke kom frem i lyset.

Ingen kommentarer: