tirsdag den 22. august 2017

Overraskende aftenfangst...

Jeg tog her til aften til stykket nedstrøms Mølbyvej for at prøve længst nede mod zone 2. Jeg fiskede en treddjedel af stykket uden at fange andet end en laks på 15 cm. Laksen havde ikke fået klippet fedtfinnen af, så den var naturlig. Efter en pause med lidt vand og et par fiskesandwich var solen på vej ned under horisonten, og jeg besluttede at give det chancen med lidt mørkefiskeri.

Solen er gået ned over Mølby-Eg.
Rundt i de første par sving var mange småfisk begyndt at ringe. En gang i mellem viste de interesse for den store fluer, hvilket hver gang var anledning til et lille gib i mig. Sanserne sidder bare uden på kroppen, når man fisker i mørket.
På et langt lige stykke af åen kom der pludselig en fisk farende efter fluen fra 5 meters afstand. Da bølgen forsvandt ca. der hvor fluen var, løftede jeg stangen og mærkede der var fisk på krogen. Ikke en helt stor fisk, men den trak godt og gik dybt. Jeg fik den trukket han til mig og fisken kom op i overfladen. Det var en fed bækørred på ca 50 cm. Lidt efter kunne jeg slippe den fri igen.
Det var nu så mørkt, at man skulle se sig godt for, hvor man gik. Men jeg kom da sikkert tilbage til bilen, selvom jeg måtte siksakke mellem en større flok kvier.

Aftenens flue.

Ingen kommentarer: