onsdag den 29. april 2015

Aften på Theodors

Jeg kunne lige nå en times tid ved Grindsted Å mellem en lang arbejdsdag og aftenens regnvejr. Det skulle blive stykket ved Theodors i dag. Jeg startede ved udløbet fra Utoft dambrug og gik nedstrøms. Da fluen gled hen over et dybt hul, slap jeg den meters løsline jeg havde i hånden, så fluen blev suget ned i hullet. Da jeg strammede op, var der fast fisk. En ilter bækørred havde fået serveret en nymfe på et sølvfad. Godt 30 cm var den.

Nydelig bækørred
Det dybe hul fisken stod gemt i er rigtigt dybt, det var her Niels Jepsen fra DTU for et par år forsvandt under overfladen med waders, ny mobil og hele baduljen. Og han er høj.
Længere nede af åen var der flere småfisk, der interesserede sig for fluen, og 2 steder fornemmede jeg en større fisk, dog uden der blev hugget igennem.

Ned langs egen bred fornemmede jeg stor fisk

Ingen kommentarer: