onsdag den 30. april 2014

Cykeltur og fisk

Jeg var stadig lidt træt i benene, da jeg kom til åen ved 19-tiden. De 50 km på cykel om eftermiddagen kunne stadig mærkes efter et bad, lidt aftensmad og en køretur til åen. Så jeg satte mig på kanten og nød varmen fra solen, mens jeg langsomt riggede til. Jeg kunne ikke lige bestemme mig for, hvilken flue jeg skulle binde på. Jeg ville gerne fiske med tørflue, men der var ikke insekter på overfladen og ingen fisk at se.

En lille nymfe.
 Som det ses på billedet faldt valget til sidst på en lille nymfe. Jeg blev siddende og begyndte at kaste. Først korte kast lige foran mig, så lidt længere, og til sidst over i det lille hul foran stryget. Strømmen sugede fluen ned i dybet, og trækket blev forstærket af stallingen, der tog fluen.

Stalling 35 cm.
Vinden tog til og skyer trak op fra vest. Et kvarter ved åen for at få en god oplevelse var nok for i dag. Jeg pakkede sammen og vendte næsen hjemefter.

Ingen kommentarer: