tirsdag den 27. august 2013

Smuttur til åen

Jeg tog lige fiskegrej med, så jeg kunne nå lidt fiskeri, inden jeg skulle til møde om søens dag. På bystykket fangede jeg 2 stallinger. En på 30 og en på 35 cm. Den første huggede på en kuglehovednymfe og den anden fangede jeg på en lille str. 16 tørflue. Et par andre fisk gik efter nymfen, men jeg gav modhug alt for tidligt, da jeg kunne se fiskene gå efter fluen, længe inden de nåede op til den.

Arkivfoto fra 2008

I går eftermiddags var jeg lige en tur forbi ved Utoft for at spotte fisk i det klare vand. Jeg talte 8 pæne stallinger og en del yngel på de første par hundrede meter opstrøms og nedstrøms broen ved Utoft. Der var lige til at blive i godt humør af. Hvis ellers skarven kan holde sig væk, skal vi nok få fordums kanon stallingfiskeri tilbage.

2 kommentarer:

Daniel Holm sagde ...

Hej lars.
Fine fisk ;)
Jeg tænker dog lidt på om det er ulejligheden værd at tage et billede af fisken. Bestanden af stalling er utroligt skrøbelig og at lægge en så flot fisk i græsset for at tage et billede er ikke den bedste måde at håndtere en så værdifuld og sjælden skat. Så min bøn til dig er: vil du ikke i fremtiden skyde billederne af fisk der skal genudsættes i vandet? Så er chancen for overlevelse størst.
Mvh Daniel D Holm

Fluefiskeren fra Billund sagde ...

Hej Daniel.
Tak for din kommentar og din bekymring for stallingbestanden. Billedet er fra 2008 og jeg tager ikke den slags billeder mere. Derfor står der også arkivfoto som billedetekst. Er det ikke sådan de gør på de store aviser.
Mvh Lars