fredag den 6. juli 2012

Fisketur til Mølby-Eg. 5. juli 2012.

Jeg fik lige lyst til at køre en tur ud for at kigge på åen og lufte et par fluer. Jeg valgte stykket vest for Eg ved den store P-plads. Jeg var godt klar over, der ville være godt med vegetation langs åen, men at der skulle være så meget, kom alligevel som en overraskelse. Flere steder mandshøje brændenælder, siv og alskens andet godt fra floraens verden.

Jeg fandt da åen til sidst
Det var ikke muligt at få øje på alle sumphullerne, og det var heller ikke nemt at se åbredden. Jeg var nødt til hele tiden at føle mig for, om der var fast grund under fødderne. Jeg gad nok vide, hvordan man skulle lande en laks, var man så heldig at få en stor krabat på krogen. Nå, kommer tid, kommer råd.

Var der ikke græs, var der jungle.
Jeg fangede ingenting, jeg så kun en enkelt mindre ørred gå efter fluen. Men jeg fik varmen af at okse rundt i vildnisset. Hvis jeg havde mødt en med en kold vand, kunne jeg have købt den dyrt. Det var rart ind i mellem at sidde og nyde stilheden, når jeg trængte til en pause.

Svært at finde stien, hvis det ikke var for broen.
Vel hjemme igen, mens jeg sad og nød en kold øl, fandt jeg langsomt ud af, hvor mange myggestik jeg havde fået, og hvor mange brændenælder jeg havde været i nærkontakt med.

Se alle billederne fra turen her.

Ingen kommentarer: