torsdag den 16. juni 2011

Aftentur til Utoft

Jeg har kun været på korte, sporadiske fisketure den seneste tid, hvor jeg først og fremmest har kigget efter stallinger. Men her til aften skulle tørfluestangen altså luftes. Især da jeg i sidste uge så 3 stallinger over 30 cm på bystykket skulle hele Utoftstykket kigges igennem. Vandet så fint klart ud, dog er vandstanden meget lav og der er endnu ikke så meget grøde at strømmen har haft tid til at grave dybe render.

Sad lige og nød solnedgangen.

Jeg så ikke mange fisk, kun enkelte små ørreder, men nogen har været heldige med stalling. Jeg så efterladenskaber, hvor sandsynligvis en mink har haft et festmåltid, i form af en bunke skæl fra stalling.

Skæl fra stalling.
På tilbagevejen opstrøms satte jeg en lille tørflue på og fiskede blindt til gode standpladser. Jeg fik 2 små bækørreder på krogen, men de kunne heldigvis selv hoppe af igen, da jeg slækkede på linen.

Stallingskæl i nærbillede.
Okay tur, men der må godt snart vise sig fisk af anstændig størrelse.

Ingen kommentarer: