lørdag den 16. april 2011

6 timer ved Mølby-Eg

gav ingen fisk. Jeg fiskede fra broen ved Tiphedevej og næsten til enden af fiskestykket på venstre side af åen, hvor jeg mødtes med Mogens. Han var så flink at køre mig tilbage til min bil ved P-pladsen. Det meste af dette stykke har jeg aldrig tidligere fisket på, men det kommer til at indgå i overvejelserne, når jeg igen skal på fisketur. Strækningen er fyldt med masser af mulige standpladser. Sving, strømlæ, hurtige og langsomme stykker, der skal kunne fanges fisk her. Men vi mangler lidt opgang før stykkets potentiale viser sig.

 

Fin standplads under træet, hvor jeg før har fanget fisk.
Når vi får lidt regn, så der skal der nok trække fisk op i åen og give lidt fut i fiskeriet. Lidt underligt at længes efter regnvejr, når vi også gerne vil have sol og sommer. Sådan er livet fyldt med dilemmaer.

Ingen kommentarer: