Fiskefeberen blev slået lidt ned

Først på eftermiddagen fandt jeg mig selv sidde og kigge dagdrømmende ud af kontorvinduet. Tankerne gik på langfart ved diverse fiskevande. Plastdimser og cad-programmer kunne passe sig selv, computeren blev klappet i, nu skulle der fiskes selvom blæsten piskede regnvandet mod ruderne.
Hjem og finde grejet frem fra gemmerne og af sted til søen. Der var stadig is på 2/3 af søen, men der var isfrit i kanalen, hvor jeg havde tænkt mig at prøve. Efter 10 minutters fiskeri var der et gulbrunt glimt i vandet og så var der bare flex på klingen. En af søens store gedder havde nappet wobleren. Efter nogle minutters tovtrækkeri, hvor stangen var spændt til det yderste, fik jeg dyret at se. Over 90 cm og tyk som en fastelavnstønde. Da jeg så fik fisken ind over sivene ved kanten, rullede den rundt og krogen slap sit tag fra fiskens yderste mundvig. Jeg fik hugget og fighten, blot ikke billedet.

Den store gedde havde gemt sig under træet

30 minutter senere længere oppe ad kanalen kastede nok en gedde sig over wobleren. Denne gang var fisken ikke så stor og var væk igen efter få sekunder. Efter at have kigget lidt på åen og tænkt på de laks, der venter efter 1. april, vendte jeg næsen mod P-pladsen. På vejen tilbage fangede jeg en lille ilter gedde på 30 cm.
En god lille fisketur i det friske vejr var ovre og fiskefeberen var ikke længere kritisk høj. Desværre kan jeg mærke, jeg er ved at få tilbagefald, mens jeg sidder og skriver dette.
Knæk og bræk.