tirsdag den 31. august 2010

Rundtur til åerne

Jeg var her til aften lige en tur rundt ved de lokale åer. Der er stadig meget vand i Grindsted Å efter den megen regn på det seneste, men fisk er der ikke mange af. Jeg kiggede lidt ved Utoft, men kørte videre ned til Bystykket, hvor jeg gik ned langs åen uden at se en eneste fisk.
Jeg gjorde holdt ved sejlklubben ved Engsøen og tænkte, jeg skulle have taget båden for en geddetur. Det var måske godt nok, jeg ikke gjorde, for så skulle jeg have sejlet mellem de unge mennesker, der var ude i deres optimistjoller.
Nå, videre til Ansager Å. Der var ingen aktivitet ved vandet, så jeg fiskede ikke. Jeg kunne jo nok have fanget nogle regnbuer. Slutteligt fiskede jeg lidt opstrøms p-pladsen ved Grene Å. Her er der modsat de andre steder fisk nok. De er bare ikke ret store, men trods alt positivt.
Det må blive søen eller kysten, hvis der skal fanges nogle fisk.

Ingen kommentarer: