onsdag den 21. juli 2010

21. juli - Grindsted Engsø

Efter en lang og varm dag på kontoret var det rart at sejle en tur på søen. Vinden havde lagt sig og vandet var næsten blikstille. Aborrerne brød hist og her overfladen i deres jagt på insekter og allerede efter 5 minutters tid var der bud efter fluen. Godt nok ikke en aborre, men derimod en 20 cm gedde, der ikke kunne modstå den store flashflue.

Det smalle vand mellem øen til venstre og 'fastlandet'.
Mogens kom forbi, så jeg var lige tilbage ved havnen for en lille snak. Mogens besluttede sig for at prøve aborrerne og jeg fortsatte min geddejagt. Først da mørket faldt på og jeg var på vej retur til havnen så jeg noget til gedderne. En gedde på 55 cm huggede på fluen og efter en smule tovtrækkeri, kunne jeg fjerne fluen fra fisken, som kom tilbage med et 'på gensyn'.

Det smalle vand fra den modsatte side.
Efter endt fisketur fik Mogens og jeg en længere snak ved søbredden om løst og fast. Måske det snart er tid at prøve åen igen.

Ingen kommentarer: