Meldinger fra dybet

Jeg havde kun fisket 20 m, jeg trak fluen op langs kanten af en svajende grødeklat, et kæmpe lysglimt lige under fluen. Det var uden tvivl en stor fisk, der stod her. Jeg gjorde samme kast igen, hvor jeg igen trak fluen hen langs grøden. Denne gang skete der intet, men lige da jeg trak i snøren for næste kast, bed fisken på. Der var fast fisk, men hør, der var noget galt her, for det var ikke en stor fisk, der havde hugget. Efter lidt fight, så jeg at en stalling havde taget den store str. 2 flue. Stallingen var lige under 40 cm.

Stalling ca. 38 cm på en megaflimmerflue.

Jeg fik krogen løsnet fra stallingen, mens jeg blev enig med mig selv om, det ikke var den jeg så i det første kast. Så jeg forsøgte samme sted igen, og denne gang så jeg fisken, da den rullede rundt i overfladen lige bag fluen. Det lignede en stor laks, men kunne selvfølgelig også have været en havørred. I næste kast viste fisken sig en gang til, men på samme måde som første gang. Ingen af gangene mærkede jeg noget til fisken.

Næsten henne ved svinget stod fiskene.

Da jeg nåede det store sving, hvor jeg sidste år fangede en laks, var der bud efter fluen igen. En fisk, ikke helt så stor som den første, lavede en kæmpebølge under fluen, men heller ikke denne gang mærkede jeg noget til fisken. Jeg fiskede svinget en gang til, men der skete ikke mere.
Næsten nede ved bilen var der hug og en regnbue på 40 cm forsøgte at gøre Verdensholdet kunsten efter med flere flotte spring og saltomortaler. Så var der da noget til stegepanden.

En regnbue som trøstefangst.

Det var godt at se, der er fisk i åen. Det giver blod på tanden til de næste ture.

Dagens flue. Samme som var lige ved at give fisk i Simested.