Deja Vu

Jeg var ved åen ved 19-tiden og jeg tog mig god tid til at blive klar til aftenens fiskeri. Bedst som jeg gik i gang med fiskeriet blev der åbnet for sluserne, og regnen væltede ned. Efter en lille times fiskeri var regnen efterhånden stilnet af og jeg var nået ned til svinget, hvor jeg sidste år havde en megastor havørred på krogen i nogle få sekunder.
Jeg lod fluen hænge lidt i slutningen af kastet helt inde ved min egen bred. Hugget faldt tungt og hårdt, og efter jeg havde strammet op, rullede fisken et par gange i overfladen. En sølvblank ørred på 60-65cm havde taget fluen. Fisken gik nu dybere og jeg lagde pres på den. Den gik lidt fra side til side i det dybe vand og efter et minuts tid, hvor min puls var på højde med en racerkørers, svømmede fisken ind imod mig og jeg gjorde alt for at holde stram line, alt i mens jeg forsøgte at holde den ude af grøden inde ved kanten. En umulig opgave skulle det vise sig. Fisken svømmede ind under grødekanten, hvor den vendte og vred sig et par gange og snøren sad fast i grøden. Mens jeg holdt snøren stram fik jeg bevæget mig nedstrøms fisken og trak forsigtigt i linen. Jeg kunne se fisken lige under grøden, men fisken og grøden bevægede sig samtidigt, når jeg trak i linen. Til sidst måtte jeg have fat i forfanget med hånden og forsigtigt trak jeg lidt. Det var ligesom om det hjalp, men lige med et havde krogen ikke længere fat, og fisken forsvandt i dybet.
Der er altså et eller andet med mig, havørreder og Simested å. Vi svinger ikke lige i takt.

Dagens flue, et mørkt juletræ, str. 4.

Nå, men evigt ejes kun det tabte, som de kloge siger. Men jeg har efterhånden så mange tabte, jeg ikke kan huske dem fra hinanden. Men en dag må det lykkes......