mandag den 19. juni 2017

Medefiskeri, hvor svært kan det være...

Jeg skulle lige en tur til Grindsted og der var lige tid en times tid ved åen. Jeg tog ned til Kirkestykket, som lige passer til ca. en time.
Jeg havde lige fået fluen i vandet, da telefonen ringede. Mens jeg snakkede med Lotte, lod jeg fluen hænge i vandet og efter 5 minutters chat, så var der hug. Jeg sagde farvel og fik telefonen gemt af vejen. Det var bare en mindre fisk, men min forbavselse var stor, da jeg fik den op og så det var en skalle.

Skalle på sort nymfe.
Så bare smid en flue i vandet og lad den hænge, så er der skalle på krogen. Nej, jeg har fisket i mere end 30 år i Grindsted Å, og det var min første skalle. Lidt svært er det måske alligevel.

Nå, men det store hul på stykket var optaget af andre, så jeg fiskede også opstrøms vejen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Nu havde jeg skiftet til tørflue og fangede en stalling knap så stor som skallen og en bækørred på 20 cm.

Det dybe hul var optaget.

Ingen kommentarer: