torsdag den 4. august 2016

2 retters menu ved Utoft

Der var ingen aktivitet på vandet, da jeg kom til åen ved 19-tiden. Dagens hovedret måtte så bestå af en tung krog garneret med lidt uld tilsat et stænk sølvglimmer. Lidt tung kost for de fleste, også for en 35 cm regnbueørred.

Dagens hovedret.
Nu da det er begyndt at mørknes, var det tid til desserten. Str. 12 CDC, cul de canard for de ikke indviede. En smækker bækørred lige under de 30 lod sig friste, mens en lignende var mere kræsen.

Velbekomme.

Ingen kommentarer: